Oplev Viborg
Natur og udsigt · 21. oktober 2026
Ø Bakker var en ø. I dag kan du gå gennem den gamle havbund
Nørreådalen gemmer på et usædvanligt landskab: lyngbakker, gammel fjordbund, hulveje og græssende får. Den tre kilometer lange tur er kort, men ikke let.

Set fra Nørreådalen står Ø Bakker som en ryg over det flade land. Bakkedraget hæver sig omkring 50 meter over omgivelserne. Navnet Ø giver først rigtig mening, når man kender historien. I stenalderen var bakkerne omgivet af havvand, som nåede ind fra det område, der i dag er Randers Fjord. Der, hvor man nu ser en ådal med enge, lå en fjordarm.
Det er den viden, man skal have med ud på turen. Ø Bakker er et sted, hvor man kan se et stykke Danmark, der har ændret form flere gange. Jorden under fødderne fortæller om istid og havvand, de gamle spor gennem heden om mennesker på rejse, og de åbne lyngarealer om dyr og naturpleje. Der findes en afmærket vandretur på tre kilometer. Den er kort på kortet, men terrænet er stejlt.
En ø, selv om havet er væk
Viborg Kommunes naturbeskrivelse fortæller, at bakkedraget blev tilbage, da is og smeltevand formede Nørreådalen. Hvorfor netop dette stykke land ikke blev fjernet, er ifølge kommunen ikke kendt. Senere trængte stenalderhavet ind i dalen. Ø lå da som et højt landområde i fjorden. Det giver stedet en særpræget historie: en ø, der stadig rejser sig over omgivelserne, selv om havet for længst er væk.
Gå op ad stien og stands, når udsigten begynder at åbne sig. Prøv at se bort fra nutidens marker, hegn og veje et øjeblik. Forestil dig vand, hvor dalen ligger, og bakkerne som tørt land over fjorden. Det er en langt mere interessant måde at bruge udsigten på end bare at konstatere, at den er flot.
Kommunen beskriver, hvordan sandjorden på bakkerne adskiller sig fra de tørvedækkede aflejringer i ådalen. Forskellen har betydet noget for både planter og menneskers brug af stedet. Man kan stadig se kontrasten mellem det høje, tørre hedelandskab og de lavere, fugtigere arealer. Terrænets form er selve fortællingen.
En vej gennem vådt land
Før jorden blev drænet, var Nørreådalen vanskelig at krydse. Ø blev derfor et nyttigt sted på vejen tværs over den brede dal. Ifølge kommunen er der rester af gamle hulveje i heden. Hulveje er nedslidte færdselsforløb, som opstod ved gentagen trafik gennem terrænet. De er lette at overse, hvis man kun leder efter en moderne sti med et tydeligt underlag.
Lad være med at forvente en række skilte med præcis forklaring ved hvert gammelt vejspor. Brug kommunens kort og formidling til at forstå, hvad du kan kigge efter, og bliv på den afmærkede rute. Det historiske landskab er også sårbart. En ny trampesti gennem lyngen er ikke en forbedring, fordi den gør det lidt lettere at fotografere.
Mod øst ligger Hammershøj Teglværk. Kommunens beskrivelse knytter teglværkets ler til en tidligere sø, der opstod i forbindelse med smeltevandet efter istiden. Dermed er der endnu en industriel historie i dalens geologi. Materialer, som for længe siden blev aflejret i vand, kom senere til at indgå i menneskers byggeri.
Lyngen forsvinder, hvis ingen passer den
Ø Bakker kan ligne et landskab, naturen selv har holdt åbent. Men i lange perioder blev området græsset, og da græsningen ophørte, begyndte træer og buske at brede sig. For at bevare hedekarakteren er der ifølge kommunen indgået aftaler om græsning, blandt andet med får. Fredninger fra 1973 og 1975 omfatter i alt 285 hektar. Det er altså et beskyttet landskab, som stadig kræver aktive valg.
Den sandede jord giver vækstbetingelser for hedeplanter som blåbær, tyttebær, revling og mosebølle. I fugtigere lavninger finder man andre planter, blandt andet birk og pors. Man behøver ikke kunne sætte navn på dem alle sammen for at forstå pointen. Landskabet skifter med jord og fugtighed på overraskende korte afstande.
Kommer du i lyngens blomstringstid, får du et andet indtryk end en våd efterårsdag. Men også uden blomsterne kan bakkerne noget. Enebærrene og det åbne terræn gør forskellen mellem bakken og ådalen tydelig. Det er et sted, hvor formen på landet er vigtigere end årstidens farver.
Tre kilometer med reelle stigninger
Der er to parkeringspladser ved området. Den vestlige har efter kommunens oplysninger borde og bænke, og begge har informationstavler, som viser den afmærkede rute. Adgangen er beskrevet nordfra ved Ørum fra hovedvej 16 eller sydfra ved Torsager fra rute 503. Vælg parkeringspladsen ud fra kortet, ikke en tilfældig markvej på navigationsanlægget.
Selve ruten er tre kilometer. Kommunen kalder den en trampesti og gør opmærksom på kraftige stigninger visse steder. Det er en tur for mennesker, der kan gå sikkert på ujævnt underlag. Barnevogn og kørestol er ikke et realistisk udgangspunkt for den afmærkede bakkerute. Efter regn kan underlaget kræve mere opmærksomhed. Tag fodtøj, der passer til bakkerne, selv om turen er kort.
Stien går over privat jord. Hold dig til afmærkningen, og hold hund i snor hele året, sådan som kommunen kræver. Respekter eventuelle græssende dyr. Det er ikke en detalje i småt, men en del af forudsætningen for, at området fortsat kan være åbent for besøgende.
Ø Bakker er værd at køre efter, hvis man vil have et landskab, der fortæller noget, man ikke kan læse ud af et almindeligt vejkort. Brug udsigten til at forstå, hvorfor dette sted engang var en ø. Så får de tre kilometer en helt anden tyngde.